EN Blondines sommerminder 8

september 24, 2018 76 Af UE298865

Anna Louise vidste at hun under ingen omstændigheder i ville tilbage  til Andreas. No way, slut med ham.

Heldigvis sagde Harald, idet de svingede ind i rækken af luksusbiler der var parkeret  foran Bodegaen – Tag og flyt hjem til mig. Et eller andet sted passer vi godt sammen.

Måske ikke en helt så tosset ide, tænkte Anna Louise, da de i i løbet af de sidste par somre var  blevet virkelig gode venner.

Haralds krimier var  populære og han kendte alt  der kunne krybe og gå af kendisser og kunstnere , og havde taget hende med til en masse parties  i København. .

Ind imellem havde han også stukket hende til huslejen, uden at kræve noget til gengæld. Han var en rigtig gentleman,  men  samtidigt irriterede det hende, at han hele tiden prøvede at overtale hende til at få en uddannelse, da der efter hans mening  ikke var nogen  fremtid i at lave realety tv.

Han kom med dødsyge forslag som advokatsekretær eller ejendomshandler, hvilket  fik hende til at føle sig så utilpas,  at hun dårligt kunne tale om det.

Det var bare ikke hende. En ting var at  være realetystjernen Anna Louise , noget helt andet at være ejendomsmægleren Anna Louise.

Selv om Harald  tjente kassen big time , da flere af hans bøger var blevet filmatiseret og stod i bogreolerne de fleste hjem ,  så var hans hus efter Anna Louises standard, totalt usselt og befandt sig  under  kategorien skur.

Bare det at kalde det for et hus, var en overdrivelse.

Ud over at det lå ca en kilometer fra stranden og  kun var 45 kvadratmeter, hvilket svarede  til størrelsen på soveværelserne i de huse hun normalt boede i , så var

væggene skæve og stråtaget så ud som det var ved at falde sammen. Badeværelset var lillebitte  og møblerne lignede nogle der var købt på det lokale loppemarkedet.

Det mest besynderlige var at Harald ikke havde den fjerneste anelse om det.

Da han for år tilbage stolt havde fremvist huset  for Anna Louise  og en veninde, havde hun chokeret udbrudt  – Helt ærligt Harald, jeg ville have troet du ville havde noget bedre end dette.

-Noget bedre, hvad mener du. Jeg syntes huse har sjæl og pænere end de andre huse i Hornbæk . Jeg har lejet det gennem femten år. Det er som mit andet hjem.

Anna Louise sukkede. Det var ikke optimalt at flytte ind hos Harald, men den bedste tilbud  hun havde lige nu.

 

Da de senere på aftenen  sad  i den lille have  og drak  champagne før middagen sagde Harald – Hvad er det, der er i vejen med det her hus

– Er du gået fra forstanden , spurgte Anna Louise

Problemet med Harald var, at han overhovedet ingen føling havde med virkeligheden.

Da Harald var igang med at lave  Pasta Carbonada, der var den eneste ret han kunne lave,  sagde han til hende.

-Ser du Anna Louise , jeg er faktisk millionær.

Anna Louise sad og bladrede i et modeblad – Det er da glimrende, svarede hun.

For fanden da, sagde han,  mens han hældte pastaen over i et dørslag, der manglede et ben , så pastaen væltede ud i vasken.

– Jeg syntes det er ret fantastisk , hvor mange forfattere kender du der er millionærer.

-Tja , svarede hun,- Jeg kender faktisk mange der er millionærer.

-Ja, men de er alle sammen forretningsfolk, sagde han og antydede dermed at forretningsfolk var lavere end kakerlakker.

– Og, sagde Anna Louise

– Så hvad fanden betyder det at man har mange penge , hvis man ikke har nogen sjæl. Er fem millioner ikke nok til dig .-

-Det er ikke det Harald, sagde hun.

— Nå men hvad i helvede er det så, spurgte han og rakte hende en tallerken med pasta.

– Man kan jo ikke ligefrem påstå, at du selv har de store indtægter. Hvad er det du vil have?

Anna Louise blev tavs. Han havde ret . Hvad var det egentlig hun ville have. Hun mærkede tårene presse på bag øjenlågene.

Bevar mig vel Anna Louise, undskyld, Det må du undskylde, kom her, sagde han- Lad mig give dig et kram.

Der var flere uger tilbage af sommeren.