På Costa del Sol hvor solen den danser..læs videre

juni 7, 2018 87 Af UE298865

Når solen den forsvinder fra de hjemlige strande

ja så forsvinder jeg også

ned til Spanien og mit luksuseksil

for at te mig som en tosse

På Costa del Sol hvor solen den danser

en insiterende rytme i min swimmingpool.

Tror de fleste husker  CV Jørgensens megahit fra dengang.

Det var helt præcist den 18 januar 2005 vi  kvittede Danmark og flyttede permanent til Spanien i en lånt i lejlighed , tillhørende den excentriske playboy Ernst,  som vi meget overraskende pludseligt boede  sammen med , efter han  uanmeldt var  ankommet  dagen efter vi var flyttet ind..

Efter en morsom første aften i selskab  med Ernst og en dame, der pludseligt var tryllet frem,  startene med middag på en lækker restaurant efter Ernst valg,  og efterfølende besøg på den kendte og populære pianobar og natclub Joys. Efter at være anbragt om pianoet og udstyret med drinks, var Ernst  pludselig var væk. Ligesom i helt  væk. Vi måtte så tage os af damen resten af natten. Hun var ikke spor forbavset og sagde bare – Det forsvindingsnummer laver han   tit.

At det holdt stik,  kom vi til at erfare mange gange i årene efter , hvor selskabet sad tilbage med regningen efter Ernst var forduftet. Dermed ikke sagt at han var påholdene, for det var han ikke. Ernst kunne være yderst gavmild, når det passede ham og der var penge på kontoen.

Der sad vi så på terrassen næste formiddag,  en smule matte.  Ernst var kommet med en eller anden tynd forklaring på sin forsvinden hvorefter han   meddeler at  han denne aften skulle afholde en forsinket julefrokost i lejligheden.

Hvilket ville være en fin chance for os, til at blive introduceret for hans venner.

De kom også, alle dem der på godt og ondt skulle blive vores omgangskreds de næste ni år .

I begyndesen var det hele så spændende og sjovt. Indretningen af vores store lejlighed ved havet. Festerne, udflugterne, middagsselskaberne og den uendelige række af poolparties.

Lige et scenarie for selskabs Susanne.

Efter nogle år begyndte det såkaldte good life at kede mig og være gentagelse på gentagelse. Det  skete ikke på en gang, men  kom ligesom snigende. Dagene kørte i ring og jeg befandt mig som i en never ending chartreferie.

De fleste af ” vennerne” var nyrige, med interesser som golf,  aktiemarkedet , biler og hvilken resturant der skulle spises på i aften.

Kvindernes samtaler var fyldt med intrigant sladder.

Det tog mig for mange år at  indrømme at  jeg simpelthen ikke passede ind.

Jeg fik faktisk læst teksten og klar besked  en måneds tid efter ankomsten til solkysten,  da en  pige i gruppen  opfordrede mig til at konsultere en  dygtig engelsk clairvoiant som  hun brugte, når  hun var i tvivl  om hvad hun skulle gøre med alle sine penge.

Ved godt der er andre byer og steder på solkysten, hvor dagligdagen ikke leves som i det område vi havde valgt at bo i.

Vil da lige tilføje at  jeg stadig har et par sjove og kloge veninder der, som  jeg holder meget af og besøger et par gange om året.

Læs videre om mit besøg hos de riges clairvoiant