Kan man være både ulykkelig og lykkelig på en gang

juni 10, 2018 437 Af UE298865

 

Jeg har efterhånden oplevet det  mange gange. Det at tro, min aktuelle livssituation, god eller mindre god, bare ville forsætte uændret for ever.

Dette er naturligvis aldrig sket, da der ikke findes stilstand, men kun bevægelse og bedst som man tror livet kører af et bestemt spor, sker der  et uventet sporskifte, der fører dig i  hel anden retning.

Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, hvilket gælder både for lykken og ulykken.

Sidste gang mit liv  ændrede sig på et split sekundt , var da jeg får lidt over to år siden fandt min mand død ude i haven.

Chokket og  sorgen var overvældende , samtidigt  med angsten for fremtiden og hvordan jeg skulle klare mig hurtigt indfandt sig.

Bare et år sammen i huset fik vi.

Kunne jeg der altid havde haft en mand ved min side, alene passe hus, bil  og  stor have og ville jeg have råd til det .

Sus var pludselig alene i verden.

Dage og måneder gik og langsomt blev der længere imellem de voldsomme sorganfald der pludselig kunne overvælde mig .

Der var meget jeg skulle lære. Richardt var en  mand der havde gjort det hele. Jeg lavede bare mad og arbejdede med mine malerier.

Bare det at finde rundt med bilen var en udfordring, da jeg ikke ejer stedssans.

Gud velsigne opfinderen af GPS , da den er uundværlig for en som mig.

Udfordringen med at holde hus og have har og er en udfordring, men også en glæde, ja ligefrem en stolthed over at jeg har kunne klare det.

Kan man være både ulykkelig og lykkelig på en gang?

Så svaret er ja, for sådan føler jeg nu, to et halvt år senere, hvor sorgen er bearbejdet og overraskende har  fundet  permanent bolig i mit hjerte.

Forsvinder gør den aldrig og skal det heller ikke. Tårene kommer også  indimellem , især på højtidsdage eller når en god kærlighedsfilm er på skærmen. Den har dog ændret sig, river og flår ikke i mit indre mere.

Samtidigt  oplever jeg  stor glæde, ja ligefrem lidt stolthed over at have klaret mig  og  slået rødder for første gang i mange år.

Huset i skoven og de smukke omgivelser, har haft en healende virkning på mit rastløse sind.

Selskabs Susanne har ikke overtaget mere, selv om hun ind imellem stikker hovedet frem og forlanger at blive luftet.

Nu er det kunstner Susanne, der omsider bestemmer farten.