Rynker kreativitet og ren magi

juli 2, 2018 4165 Af UE298865

 

En Mr Cool her på facebook, har været så observant, at gøre mig opmærksom på, i en tråd der handlede om et meget naturligt og uredigeret foto af en  ældet Lauren Bacall, hvor jeg tillod mig at skrive, da jeg nærmest blev forskrækket over fotoet..Naturen er barsk.

Han gjorde mig opmærksom på, at jeg i min blog, selv udstiller mit eget forfald.

Det har han ret i – og hvad så.

For lige at se, hvem den skarpe herre kunne være, kastede jeg et blik på hans facebookside, der kun viser hans dyre bil og tøjet han vælger at klæde sig i, samt et tåget profilbillede.

Efter råd fra andre bloggere, sætter jeg mange foto af mig selv, på de sociale medier, for at skabe interesse om min blog og få mange følgere.

Bliver nødt til at nævne, at jeg absolut ikke gør det for at tiltrække mænd, og da slet ikke dumme mænd.

Gør det for at tiltrække kloge, kreative og nysgerrige kvinder , og vise at man ikke behøver være usynlig, fordi man er over 60.

 

Ved så udemærket, at der er kommet rynker og slap hud her og der. Mit spejl fejler heller ikke noget..

Selvfølgelig er jeg ikke så naiv og tro, at jeg kan konkurrere med de mange unge dejlige kvinder der er alle steder, men finder det inspirerende at lave disse foto, som er en ny udfordring og ikke  er nemt, da det er noget nyt for mig at fotografere på denne måde, hvor der skal vælges baggrund, tænkes på lys, opsættes fotostativ og  påklædning , eller mangel på samme…

Så nu har huset foruden maleatalier og skrivehjørne også fået et fotostudie.

Jeg gør det, for at prøve om jeg kan.

Det er kreativt, ligesom  at male, skrive, bage og  de mange andre skønne ting,de mange  kreative  kvinder har frembragt og viser på facebook hver dag.

Dog, ser jeg i spejlet, at noget andet er kommet til, en udstråling , der ikke var at finde i ungdommens glatte pretty face, men er fremkommet efter et langt levet liv, hvor der heldigvis har været flere glæder end sorger.

Udstråling gør alle smukke.

Har flere gange oplevet,  hvordan  kvinder, der ved første indtryk, kunne syntes ganske almindelige, uden de ansigts træk, man har  vedtaget i moden og filmens verden, som værene smukke. Som ved magi har de forvandlet sig for øjnene af mig, idet deres udstråling lyste igennem og transformerede  dem.

De  blev smukke.

For at skabe balance, har jeg besluttet, at hver gang jeg fremover sætter et sexet poserings foto på, som er noget jeg arrangerer, vil jeg sætte et på hvor jeg graver i haven, eller hugger brænde , som er noget jeg gør.

Hav en dejlig sommerdag smukke  kvinder i alle aldre…