…Hvis du ikke har det godt – ser du heller ikke godt ud.

august 18, 2018 1181 Af UE298865

 

JEG VIL VOVE AT PÅSTÅ AT HAR DU DET IKKE GODT I DIN KROP, SÅ SER DU HELLER IKKE GODT UD.

Ligesom det ikke duer kun at overfladebehandle facaden på et hus, så duer det heller ikke kun at pynte på ansigts facaden.

Det er langt vigtigere hvad du putter i munden, end hvad du vælger at smøre dig ind i af dyre creme. Det har flere gange været testet og bevist, at de billige creme,  har ligeså stor  og  nogengange en større virkning end de superdyre,  der ser godt ud på toiletbordet eller på hylden i  badeværelset, men hvor du betaler for dyr reklame og fancy indpakning.

Invester heller i  bedre og sundere fødevarer, og helst økologiske. Skønheden kommer indefra og ud og  ikke som kosmetikindustrien lover, udefra og ind.

 

DIN MAVE BESTEMMER DIT VELBEFINDENDE OG PÅVIRKER DIN MENTALE TILSTAND OG DIT HUMØR.

Sukker er den store synder og dernæst alkohol, der i kroppen bliver omdannet til sukker. For meget indtagelse af sukker skaber ubalance i tarmfloraen.  Når der er ubalance i tarmfloraen er der dannet grundlag  for en række af de  livsstil sygdomme, mange går rundt med  uden at vide det.

Du er hvad du spiser, men du er også  hvad du tænker.

Regelmæssig søvn er et must. For at opnå den, duer det ikke med tankemylder eller skrækfilm lige inden man skal sove  (been there, done that)…Arbejd på at kontrollere  dine tanker og lær at stoppe dig selv, ved hver gang at slå over i at tænke på noget dejligt i stedet . Det er svært, men øvelse gør at det bliver nemmere at registrer,  når du kører et negativt tankeforløb.

Mental hygiejne er lige så vigtig som krops hygiejne og den er gratis.

 

 

EN SUND SJÆL I ET SUNDT LEGEME

Jeg hører til dem der mener  vitamintilskud er vigtigt  og tager selv  Cal-Mag  Citrat og Mega B- Stress  kapsler

Så er der det  vigtige med at drikke vand, noget  jeg virkelig har skulle tvinge mig  til og  sagtens kunne lade være , men nu drikker jeg den liter om dagen plus andre vædsker.

Motion der er supervigtig , syntes jeg også er møgkedeligt,  men jeg tvinger mig selv til at dyrke  en eller anden form af dette, såsom gymnastik, svømning og gåture i naturen.